Lægefaglig Vejledning & Coaching
Empowerment og støtte tilpasset kvinder i peri- og menopause
1:1 konsultationer
Fortrolig behandlingsalliance med fokus på dine individuelle præferencer og behov.
- Du vil blive set, hørt og inddraget i en skræddersyet behandlingsplan -
Evidensbaseret tilgang med afsæt i solid faglig uddannelse og mangeårig erfaring.
Faglig forståelse for din medicinske baggrundshistorie og disponerende faktorer for livsstilssygdomme.
Kommunikation i øjenhøjde, empati, tillid og et gran af humor.
Jordnær vidensdeling om nyeste evidens inden for kvinders fysiologi, hormoner, sundhed, træning og livsstil.
Praktisk tilgang med elementer af coaching for implementering af nye vaner og helt konkrete værktøjer til din hverdag.
Indledende 15 minutters samtale
Book en indledende samtale i dag. Vi afdækker sammen dit ståsted, og hvilke udfordringer vi skal arbejde med. Du vil efterfølgende modtage et anamneseark med uddybende data, som inddrages i din journal og planlægning af dit forløb.
Online konsultationer
Efter den indledende samtale bookes første konsultation, der foregår online - hvor og hvornår det passer dig. Hver konsultation tager udgangspunkt i, hvor du står lige nu, og hvilke indsatser vi skal gøre først.
Løbende opfølgning og tilpasning
Opstår der spørgsmål løbende har du mulighed for at tage kontakt pr mail eller booke en ekstra samtale.
Integreret sundhed - Evidens, livsstil og vaner
Sundhedsfaglig evidens er blevet opbygget gennem århundreder og efterprøvet i tusindvis af videnskabelige studier. At arbejde evidensbaseret sikrer en struktureret fyldestgørende udredning, analyse og behandling af symptomer og sygdom med bedste odds for vellykket outcome - dermed mere sundhed i sidste ende. Kombinationen af evidens OG klinisk erfaring giver samlet objektivitet, teoretisk fundament og en anvendelse og fortolkning med hensyntagen til individuelle forskelle og præferencer.
Med stigende forekomst af livsstilssygdomme og erkendelsen af, at vores livsstil er mere afgørende end vores gener på mange punkter, så er det et afgørende perspektiv på vores sundhed. Ved at optimere livsstilsfaktorer kan vi forebygge, lindre og undertiden også kurere sygdom. Og her er mange flere facetter end blot en snak om alkoholvaner og rygning, som er standard i det traditionelle sundhedsvæsen i dag. Livsstilsmedicin kigger på de 7 søjler: Søvn, kost, motion, stress management, risikoadfærd/misbrug, sociale relationer, kognitiv kapacitet og miljøpåvirkninger.
Coaching tager udgangspunkt i dig som eksperten i dit liv.
Vores adfærd er stærkt præget af vores vaner. Det er ikke den enkeltstående handling, der påvirker vores helbred, men de mange små, gentagne valg - bevidste eller ubevidste. Skal vi et andet sted hen, skal vi handle anderledes. Skal vi ændre vores livsstil, skal vi ændre vores vaner. Jeg har som uddannet Vanecoach en effektiv tilgang og metode, som kan give dig den rette sparring og støtte til at blive en bedre version af dig selv med mere sundhed som gevinst.
Medicinsk ekspertviden
Livsstilsmedicinsk perspektiv
Coaching

Om Charlotte...
Jeg er uddannet læge ved Aarhus Universitet og har derfra en solid faglig forståelse for kroppen, dens opbygning, dens fysiologi og dens sygdomme. Ligeledes har jeg lært at tilgå videnskabelig litteratur og statistik- at tolke, at analysere og uddrage brugbar teori til brug i praksis.
Personligt har jeg altid interesseret mig for “hele mennesket” og forsøgt at kombinere den mere traditionelle lægefaglige tilgang med en bredere forståelse for den bio-psyko-sociale model og med mere vægt på forebyggelse (frem for helbredelse eller i visse tilfælde desværre alene symptomlindring). Jeg har uddannet mig til VaneCoach ud fra en erkendelse af, at vores daglige vaner er afgørende for vores handlinger, som videre former vores livsstil og dermed vores sundhed. Viden alene gør os ikke sundere, der skal handling bag. Jeg er også certificeret i Livsstilsmedicin ved European Lifestyle Medicine Organization, og kan på den baggrund arbejde med de livsstilsinterventioner, der giver den bedste sundhedsfremmende effekt for den enkelte. Og jeg har suppleret med kurser i Compassion, da mental sundhed og selvkærlig omsorg skal prioriteres i en travl, kompleks verden, men ofte er et overset aspekt.
Endelig er jeg som privatperson bare evigt nysgerrig på, hvordan vi giver vores krop og psyke de bedste forudsætninger for at trives i dag og mange år frem. Også i de år hvor vores hormonbalance ændres, og vi indtræder i menopause. Særligt for os kvinder har der desværre været mangelfuld evidens, men det er i fremgang, og det følger jeg med stor årvågenhed. For vi skal leve stærkt og forblive stærke og fri af sygdom.


Kropsbygning - oplever du din krop forandrer sig?
Kommer der mere “topmave”, selvom du spiser, som du plejer og forsøger at holde dig aktiv? Når hormon-balancen begynder at skifte i overgangen til menopause, påvirkes blandt andet vores insulinfølsomhed, vores sammensætning af fedtsyrer i blodet og vores lejring af fedt. Kvinder går populært sagt fra “pæreform” (favoriseret fedtlejring omkring hofter og balder) til “æbleform” og den såkaldte “viscerale” fedtlejring dvs. lagring af fedt dybt mellem organerne i maveregionen. Vi skal som modsvar ændre vores kost, vores træning og evt. supplere med hormoner.
Første symptom som rapporteres af flest kvinder i spørgeskema-undersøgelser er påvirket humør og kognition. Koncentrationen svigter, hukommelsen driller, humøret er utilregneligt. Vi bliver ✨hysteriske✨ Men der er fysiologi og biologi bag. De kvindelige hormoner er bevist at påvirke vores hjerne, vores tænkning, vores humør på multiple måder, så med en ændret hormonbalance i perimenopause og menopause sker logisk nok også en mærkbar påvirkning af vores hjerne. Det er ikke hysteri, det er hormoner - eller mangel på samme.
Kender du en medsøster der har haft et knoglebrud med de begrænsninger og potentielle bagsider, det kan have? 50% af kvinder over 65 vil opleve et knoglebrud på baggrund af (begyndende) knogleskørhed. Det er alt for mange. Det kan og skal vi gøre noget ved! Calciumtilskud gør det ikke alene, men med den rette viden og de rigtige værktøjer kan vi gøre dig stærk og robust mange år frem.
Brainfog og humørsvingninger - Er dine følelser ude af balance?
Knoglesundhed og Styrke
Din krop - dine symptomer - din virkelighed
Kvindekroppen er fantastisk! Gennem en levealder gennemgår den udvikling fra barn, teenager, ung kvinde, potentielt mor, midaldrende, senior - og vores hormoner dikterer i høj grad denne rejse. Vi skal lære at forstå og samarbejde med disse hormoner - også når de bliver uregelmæssige eller stort set ikke produceres.
Heldigvis er der de seneste år kommet øget fokus på kvinders sundhed og hormoner - ikke bare i den fertile alder, men også ind i overgangsalderen, klimakteriet, menopause - kært barn mange navne. Og vi har brug for at undersøge, at lære og at anvende ny viden for at navigere bedst muligt i symptomer, aldringsproces og en krop der er i forandring. Jeg følger personligt med i den nyeste forskning, og jeg vil løbende dele blogindlæg og posts, når jeg har muligheden.
Start her - en samtale kan gøre en forskel
Hos MD Charlotte Kohberg er visionen at hjælpe kvinder gennem personlig og evidensbaseret coaching og sundhedsfaglig vejledning. Du vil blive set, hørt og taget alvorligt i et fortroligt rum. Jeg tilbyder en indledende, uforpligtende 15-minutters samtale, hvor vi afdækker dine overordnede problemstillinger og aftaler et muligt videre samarbejde.
Professionel støtte, hjælp og vejledning til kvinder i peri- og menopause.
Tilmeld til nyhedsmails om
© 2025. All rights reserved.


